Bjergbygård |
Hovedbygningen er opført i
1805 som
en hvid bygning i ét stokværk med mansardetage. Den er ombygget
1889-1890 med et midterparti i to etager og enkelte ændringer er foretaget omkring 1940.
|
Bjergbygård |
||
1230-1326 |
Bjergbygård ligger i Stigs Bjergby Sogn. Den var oprindeligt krongods. I Kong Valdemars jordebog nævnes »Stighsburgh« som krongods. |
|
1326-1361 | 1326 er gården ejet af ridderen Peder Karlsen af Bjergby. |
|
1361-1371 | Hans datter Christine Pedersdatter var gift med Mogens Johansen, men var måske i et andet ægteskab mor til Jakob Bille. Som enke efter Mogens Johansen gav hun 1381 Henneke Moltke fuldmagt til at indløse Bjergby fra Bent Biug. 1398 udstedte hun selv et pantebrev til Henneke Moltke. Så gården blev omsat i rede penge en del gange i disse tider. | |
Det var hendes datter med Mogens Johansen, Ingerd, som pantsatte godset til Bent Biug, så hun må have arvet (en del) af det ved faderens død. | ||
1371-1381 | Bjergbygård blev 1371 pantsat til hr. Bent Biug. |
|
1381-1392 | En ellers ukendt Otto Skaadt må have overtaget pantet - eller er Bent Biugs mand på gården. Sidstnævnte dør først 1391. | |
1392-1425 | 1392 skriver Jep (Jacob) Bille sig til Bjergbygård. Han var muligvis søn af Christine i et ægteskab, før hun blev gift med Mogens Johansen. Jacob Bille har da nok indløst pantet som arving, før han døde (før 1428). | |
1425-1450 | Bjergbygård tilfaldt sønnerne Torben Jepsen Bille (død før 1484) og Erik Jepsen Bille (død før 1473). | |
1450-1484 | En af Erik Billes arvinger må være Holger Henriksen Ulfstand - uvist hvorfor. Han mageskiftede 1484 sin part i Bjergbygård til Johan Oxe. Torben Billes part tilfaldt rimeligvis datteren Ingefred gift med Henrik Jensen (Dresselbjerg). | |
1484-1510 | Johan Oxe fik altså Bjergbygård eller en del af den gennem mageskifte. | |
1510-1530 | Henrik Jensen Dresselbjerg kom i besiddelse af sin del af godset gennem ægteskabet med Ingefred Bille. | |
1530-1570 | Deres søn Anders Henriksen Dresselbjerg må have arvet det, men skriver sig ikke til det (men til det nært ved liggende Vognserup). | |
1570-1600 | Det gør imidlertid hans søn Niels Andersen Dresselbjerg (død 1594). Han lader til at være eneejer og erhvervede sig gods i Bjergby by ved mageskifte med kronen 1561. | |
1600-1616 | Sønnerne Anders Nielsen Dresselbjerg og Hans Nielsen Dresselbjerg arvede dele, men hovedparten tilfaldt imidlertid den tredie søn Vilhelms datter Mette Dresselbjerg (død 1635). Hun var gift med Frederik Parsberg. | |
1616-1630 | Frederik Parsberg til Knabstrup (død 1653) fik altså (en større del af) Bjergby gennem sit ægteskab.Til gengæld blev han eneejer. | |
1630-1632 | Da han giftede sig igen, skiftede han Bjergbygård til sønnerne Vilhelm, Verner, Manderup og Niels Parsberg, af hvilke Vilhelm og Manderup skrev sig til Bjergbygård . | |
1632-1662 | Frederik Parsbergs anden hustru var Sophie Kaas. Sønnerne solgte deres parter til deres stedmoder, der overlod den til datteren Sidsel, hvis ægtefælle var Claus Maltesen Sehested. | |
1662-1691 | Claus Maltesen Sehested kom dermed i besiddelse af Bjergbygård, som han dog måtte sælge p.gr.a. gæld. 1688 havde godset 35 tdr. hartkorn og 155 tdr. land under plov. | |
1691-1730 | Køberen var Johan Adolf de Clerque 1691. Efter hans død 1730 solgtes gården på auktion. | |
1730-1731 | Køber var generalløjtnant Albrecht Philip von Eynden (død 1731). | |
1731-1745 | Enken Vibeke Krag solgte gården 1745. | |
1745-1764 | Den nye ejer var forpagter på Vognserup Christian Teilmann, hvis enke 1764 afhændede gården. | |
1764-1766 | Køber var Jacob Damkær, der 1766 solgte det hele videre. | |
1766-1775 | Opkøberen var kancelliråd Johan de Neergaard til Ringsted kloster. Bjergbygård var nu blevet udvidet med to nedlagte gårdes jord og med andet jord. Efter Neergaards død 1769 ejede enken Mette Regine Christensdatter gården nogle år og solgte den derefter. | |
1775-1783 | Hun solgte godset til krigsråd Manasse Monrad, der 1783 solgte den videre. | |
1783-1787 | Det var direktøren for Øresunds toldkammer Christian Frederik Numsen, som købte gården, og han solgte den igen 1783. | |
1787-1803 | Han solgte gården videre på en auktion til Michael Lassen (død 1803), der fik den for 115.300 rdl. | |
1803-1834 | Næste ejer var Cosmus Bornemann (død 1819). Da major Johan Neergaard foretog købet på Bornemanns vegne, er der opst´ået et sagn om, at de bød samme sum og derfor spillede terninger om gården. Bornemanns enke beholdt Bjergbygård til 1834. | |
1834-1883 | Da overtog sønnen Philip Julius Bornemann gården. Ved hans død 1883, gik den til dattersønnen. | |
1883-1888 | Dattersønnen var baron Walleen, og han solgte godset 1888. | |
1888-1926 | Køber var Adolph Ludvig Knudsen greve Brockenhuus-Schack til Giesegård. Efter at der var udstykket 120 ha, soIgtes Bjergbygård 1926. | |
1926-1931 | Den købtes af forpagter J. Theilmann for 325.000 kr. | |
1931-1942 | Prins Erik af Danmark købte gården 1931. | |
1942-1946 | Næste ejer var Fritz baron Løvenskiold, som købte godset for 610.000 kr. | |
1946-1990 | Næste ejer gav lidt mindre, nemlig 600.000 kr. Det var H. Buchart-Petersen. | |
1990-1998 | Næste ejer blev Lars P. Jacobsen. | |
1998-2004 | Efterfølger blev Niels Ulrich Voetmann. | |
2004-2013 | Niels Ivar Vibholm er næste ejer. Bjergbygaard Gods er på 374 hektar med Enghaven. | |
2013- | Selskabet Tibirg Landbrug ApS overtyager godset. |